HusCompagniet fordobler rækkehus-aftale med Stensdal Group i Helsinge til i alt 142 rækkehuse
HusCompagniet udvider nu sit samarbejde med Stensdal Group om Ammendrup Park i Helsinge. Stensdal har udnyttet en option i eksisterende aftale, der betyder, at HusCompagniet skal opføre yderligere 71 rækkehuse til udlejning på den i alt 200.000 m2 store udstykning Ammendrup Park, som Stensdal Group ejer og udvikler.
Aftalen kommer oveni en allerede eksisterende aftale, som parterne indgik sidste år om opførelse af 71 rækkehuse til udlejning samt køb af et byggefelt med 28 parceller. Dermed står HusCompagniet nu for opførelsen af i alt 142 rækkehuse til udlejning i det nye boligområde, hvor op mod 250 nye boliger, både række- og parcelhuse, vil skyde op over de næste par år:
”Vi er rigtig glade og stolte over den tillid, som Stensdal Group viser os med den udvidede aftale. Ammendrup Park er et rigtig spændende udviklingsprojekt for os, fordi vi har mulighed for at opbygge et nyt, stort boligområde med højkvalitets-rækkehuse til de mange nye beboere. Samtidig bekræfter aftalen os i, at HusCompagniet er en attraktiv spiller på rækkehusmarkedet, hvor vi drager nytte af de solide erfaringer, vi har fra salg af rækkehuse til private og som mangeårig markedsleder på enfamiliehuse,” fortæller HusCompagniets B2B-direktør Søren Ravn.
Ammendrup Park ligger i Helsinges sydlige del, og den kuperede grund giver mulighed for spændende boliger og planløsninger med udsigt over Ammendrup Park og den omkringliggende natur. Det tiltaler mange, erfarer de hos Stensdal Group:
”Vi mærker en stor interesse for Ammendrup Park, både hvad angår rækkehuse til leje og udstykning til parcelhuse. Muligheden for at bo i et nyt moderne hus af høj kvalitet i et naturskønt område med kuperet terræn er noget, der tiltaler rigtig mange. Og vi glæder os til at fortsætte samarbejdet med HusCompagniet,” lyder det fra Søren Stensdal, der er CEO i Stensdal Group.
Byggeriet af de 71 nye rækkehuse i sidste etape går i gang i februar 2022, og husene forventes klar til indflytning fra december 2022 til juni 2023.
Med aftalen har HusCompagniet i indeværende år solgt mere end 330 rækkehuse og er godt på vej til at nå den strategiske målsætning om salg af 500 huse årligt inden for to-fire år.
Læs mere om byggegrunde i Ammendrup Park her: https://www.huscompagniet.dk/grunde/ammendrup-park
For yderligere information kontakt venligst:
Cristina Rønde Hefting, Chef for IR og presse i HusCompagniet, tlf. 51 96 23 1