I 2019 satte HusCompagniet bæredygtighed øverst på dagsordenen og gjorde det til et systematisk fokus for vores forretning. Vi intensiverede vores bestræbelser på at integrere bæredygtighed i hele værdikæden, lige fra den måde, vi tænker på byggematerialer, til vores produkttilbud og gennem brugsfasen i vores huse, efter at vi har afleveret nøglerne til vores kunder. For at måle fremskridt øgede vi også vores rapportering om bæredygtighed.

For HusCompagniet er bæredygtighed et punkt på ledelsesdagsorden forankret i forretningsudvikling, direktionen og i sidste ende bestyrelsen. Dette er vigtigt for os, fordi bæredygtighed er styrende for forretningsudvikling og risikostyring. Vi arbejder på systematisk at integrere det i den måde, vi styrer organisationen fremover.

Det er klart, at klimaforandringer og sociale temaer som sikkerhed og mangfoldighed, er øverst på dagsordenen for vores kunder, investorer og samfundet som helhed. Vi ser det som vores ansvar, og som en mulighed, at forudse og reagere på de skiftende krav fra vores kunder og samfundet.

Som en af de største husbyggere i Norden har vi en unik mulighed for at bidrage til bæredygtighed inden for vores branche og værdikæde. Det kan vi gøre ved at samarbejde med kolleger og leverandører om at fremme innovation, der reducerer CO2-emission gennem vores produkters livscyklus, og præsentere alternative tilbud til vores kunder.

Læs vores fulde bæredygtighedsrapport her.